0200

Nu sidder jeg her, kl. 01:42 og skriver noget på en blog, jeg engang oprettede. Jeg skal snart sove og mine øjne føles ømme. Til natmad fik jeg en gulerod. Brødet havde fået mug og resten skal tilberedes. Dagen har været lang. Jeg vågnede i et mareidt og en drøm. Drømmen om et kys og min egen død. Hvor jeg dog savner min barnlige ungdom og mit naive jeg. Når jeg prøver at fange fuglen, maser jeg den. 23-30-kys. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til.

Den person jeg er forgabt i, siger intet. Det gør mig ondt at få intet. Men ærlighed er bedre end kærlighed. Jeg har ondt i hjertet og hjernen, og jeg ved det er min egen skyld.... Av. av. arv.
Idéen > virkeligheden. Jeg forventer ikke noget, men jeg vil stadig håbe og blive ved med at fejle. Tiden er nu 01:52 og jeg skal sove. Jeg er begyndt at sove længere. Jeg ved ikke om jeg prøver at flygte eller komme tilbage. I går fløj fuglen. Jeg så det ske. Idé eller virkelighed?
Jeg må finde ud af hvordan jeg kan vinde!