Når man bliver vækket af sine drømme og mareidt

Første. Erotik. Hun ligger på ryggen. Du kærtegner hendes lår.
Kysser dem blidt, for de er som silke. Det blødeste og smukkeste.
Stykket i baggrunden er uendelig og evigt. Som tid der står stille
og går hurtigt. Lyset er dæmpet, direkte på hende. Alle hendes
former kommer til udtryk. Det er nærmere en ide, en tanke eller overvejelse.
Du ved, hun ikke er der i virkeligheden, men det betyder intet.
Dette handler om lysten til det smukke, perfekte og uskyldige.
Hun er gået med Den Sorte Konge. Hans stykke er råt, brutalt og åbent.
Alle kan se med. Det handler om lysten til det bedste, dyreste stykke kød.
Hun ligger i sofaen som en hund. Han nusser hende bag øret og på håret.
Vinder hendes gejst med lurvet tricks. Du ser dette og prøver
at undslippe. Det kan du ikke.
Anden. Lidenskab. Du fortæller at dit stykke er bedre end hans. Det løgn.
Dit stykke er kun en ide, et figment, et håb. Hans er virkeligt.
Du går derfra og spiller på din ide om en saxofon. Stykket er sensuelt,
 og legen med tasterne er et minde om sidste akt. Legen på
hendes lår, arme og mave. Hun ser dette. Hun kan måske se DET.
Du fortsætter op ad trappen og hun følger efter. Hun synger med på melodien.
Du bliver distraheret og din ide stopper brat. Hun står hævet over dig.
Øverst på trappen. Badet i lys som Gudinde. Du kan ikke samle
koncentration til at kunne spille... "Syng med" lokker hun.
Du er fortabt. Det var hendes stykke. Ode til Hende. "Det er ikke en duet".
Du går igen... Begynder at spille på klaveret. Ode til Hende.
Stykket er komplimenterende til hendes sang og det næste stykke. Trist men håbfuld.
Måske kun i hovedet.
Det er som forår og sol og varme og kærlighed. Men hun vender tilbage.
Træder ind for at lytte til melodien. Men endnu engang er du ikke god nok.
Endnu en fiasko.
Du bliver distraheret. Stykket bliver til klimten og Den Sorte Konge
kommer ind. Halvdelen af tiden rammer du de forkerte tangenter
og den anden halvdel trykker du ikke hårdt nok. Det er grinagtigt. Pinagtigt.
Den Sorte Konge griner af dig. Du kan ikke se Hende.
Tredje. Håb. Hun står samme sted som da hun sang. Med ét indser hun
DET. Hun løber ned af trappen. Stykket er dramatisk og søgende. Tallet 9.
Hun løber ind på en sal.
Den Sorte Konge står på salen under hende. Hun kalder. Han kigger.
Du kommer ud fra skyggerne. Dette er din redning. Den Sorte Konge
får øje på dig, på hende. Han nægter. Trækker sit sværd. Endnu
engang er du utilstrækkelig. Han stikker dig i hjertet. Det sidste
du ser er hans morderiske grin.
Fin.

0200

Nu sidder jeg her, kl. 01:42 og skriver noget på en blog, jeg engang oprettede. Jeg skal snart sove og mine øjne føles ømme. Til natmad fik jeg en gulerod. Brødet havde fået mug og resten skal tilberedes. Dagen har været lang. Jeg vågnede i et mareidt og en drøm. Drømmen om et kys og min egen død. Hvor jeg dog savner min barnlige ungdom og mit naive jeg. Når jeg prøver at fange fuglen, maser jeg den. 23-30-kys. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til.

Den person jeg er forgabt i, siger intet. Det gør mig ondt at få intet. Men ærlighed er bedre end kærlighed. Jeg har ondt i hjertet og hjernen, og jeg ved det er min egen skyld.... Av. av. arv.
Idéen > virkeligheden. Jeg forventer ikke noget, men jeg vil stadig håbe og blive ved med at fejle. Tiden er nu 01:52 og jeg skal sove. Jeg er begyndt at sove længere. Jeg ved ikke om jeg prøver at flygte eller komme tilbage. I går fløj fuglen. Jeg så det ske. Idé eller virkelighed?
Jeg må finde ud af hvordan jeg kan vinde!