søndag den 5. juni 2016

Når man bliver vækket af sine drømme og mareidt

Første. Erotik. Hun ligger på ryggen. Du kærtegner hendes lår.
Kysser dem blidt, for de er som silke. Det blødeste og smukkeste.
Stykket i baggrunden er uendelig og evigt. Som tid der står stille
og går hurtigt. Lyset er dæmpet, direkte på hende. Alle hendes
former kommer til udtryk. Det er nærmere en ide, en tanke eller overvejelse.
Du ved, hun ikke er der i virkeligheden, men det betyder intet.
Dette handler om lysten til det smukke, perfekte og uskyldige.
Hun er gået med Den Sorte Konge. Hans stykke er råt, brutalt og åbent.
Alle kan se med. Det handler om lysten til det bedste, dyreste stykke kød.
Hun ligger i sofaen som en hund. Han nusser hende bag øret og på håret.
Vinder hendes gejst med lurvet tricks. Du ser dette og prøver
at undslippe. Det kan du ikke.
Anden. Lidenskab. Du fortæller at dit stykke er bedre end hans. Det løgn.
Dit stykke er kun en ide, et figment, et håb. Hans er virkeligt.
Du går derfra og spiller på din ide om en saxofon. Stykket er sensuelt,
 og legen med tasterne er et minde om sidste akt. Legen på
hendes lår, arme og mave. Hun ser dette. Hun kan måske se DET.
Du fortsætter op ad trappen og hun følger efter. Hun synger med på melodien.
Du bliver distraheret og din ide stopper brat. Hun står hævet over dig.
Øverst på trappen. Badet i lys som Gudinde. Du kan ikke samle
koncentration til at kunne spille... "Syng med" lokker hun.
Du er fortabt. Det var hendes stykke. Ode til Hende. "Det er ikke en duet".
Du går igen... Begynder at spille på klaveret. Ode til Hende.
Stykket er komplimenterende til hendes sang og det næste stykke. Trist men håbfuld.
Måske kun i hovedet.
Det er som forår og sol og varme og kærlighed. Men hun vender tilbage.
Træder ind for at lytte til melodien. Men endnu engang er du ikke god nok.
Endnu en fiasko.
Du bliver distraheret. Stykket bliver til klimten og Den Sorte Konge
kommer ind. Halvdelen af tiden rammer du de forkerte tangenter
og den anden halvdel trykker du ikke hårdt nok. Det er grinagtigt. Pinagtigt.
Den Sorte Konge griner af dig. Du kan ikke se Hende.
Tredje. Håb. Hun står samme sted som da hun sang. Med ét indser hun
DET. Hun løber ned af trappen. Stykket er dramatisk og søgende. Tallet 9.
Hun løber ind på en sal.
Den Sorte Konge står på salen under hende. Hun kalder. Han kigger.
Du kommer ud fra skyggerne. Dette er din redning. Den Sorte Konge
får øje på dig, på hende. Han nægter. Trækker sit sværd. Endnu
engang er du utilstrækkelig. Han stikker dig i hjertet. Det sidste
du ser er hans morderiske grin.
Fin.

lørdag den 4. juni 2016

0200


Nu sidder jeg her, kl. 01:42 og skriver noget på en blog, jeg engang oprettede. Jeg skal snart sove og mine øjne føles ømme. Til natmad fik jeg en gulerod. Brødet havde fået mug og resten skal tilberedes. Dagen har været lang. Jeg vågnede i et mareidt og en drøm. Drømmen om et kys og min egen død. Hvor jeg dog savner min barnlige ungdom og mit naive jeg. Når jeg prøver at fange fuglen, maser jeg den. 23-30-kys. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til.

Den person jeg er forgabt i, siger intet. Det gør mig ondt at få intet. Men ærlighed er bedre end kærlighed. Jeg har ondt i hjertet og hjernen, og jeg ved det er min egen skyld.... Av. av. arv.
Idéen > virkeligheden. Jeg forventer ikke noget, men jeg vil stadig håbe og blive ved med at fejle. Tiden er nu 01:52 og jeg skal sove. Jeg er begyndt at sove længere. Jeg ved ikke om jeg prøver at flygte eller komme tilbage. I går fløj fuglen. Jeg så det ske. Idé eller virkelighed?

Jeg må finde ud af hvordan jeg kan vinde!

søndag den 20. januar 2013

Return of the king Jedi

Here I am. Back again. Once again; procrastinating. I wish I had discipline enough.

Anyway. I am here again, hoping for a better commitment to the blog. Reading another, gave me sudden interest in blogging again. But then again. What could I possibly have on my mind that would both be worth reading for a large audience? Who am I blogging for? The answer should come easy, myself. That anyone should be interested in my blog isn't for me to decide. Why am I blogging? That is a bit harder to answer. To remember or to share stuff that I want to get off my chest? That would seem right since the blog should be for me. But if you're here and you like it; feel free to... subscribe?


So to relieve you I'll here be listing stuff about myself so you could decide if this blog might be something worth reading:
I like films.
Among my favourites are: Star Wars, Oldboy, Unbreakable, Hero, anything I've seen by Hayao Miyazaki, Planet of the Apes (all seven), LoTR trilogy, Harry Potter (not 7 part 1 though), all Alien films and the film we can't talk about: Fight Club. And of course this is only a short list. I have many more and wouldn't be able to list all of them, since it would take too long.

I enjoy reading. Not only books but also news articles and various other things like blogs, short stories or non-fiction.
I love physics.
TV series. Oh Doctor Who, how I enjoy thee.
The internet. I am, what I loosely call, a son of the internet. This might seem strange but by this I mean that I make references to things from the internet, I somewhat know what is going on, on the internet and that I use the internet to more than just blogging, reading, chatting and watching/listen to things on youtube.

Also I am a huge geek and nerd.
And I love to know. Knowledge is my drive in the pursue of more knowledge.


Funny how this blog is for myself and I just used the above to tell about me for others to read.


Anyway there you have it. Have a good one person :D

onsdag den 26. oktober 2011

Bare lidt jeg følte

Du blev skabt i ly af Big Bang.
Nu er du blevet stor og stærk.
Du vokser i skyggen af en stor Carl, et forbillede og idol
Jeg håber du også bliver en stor Carl.
Du er tredimensionel fordi du sagde det den første dag vi mødtes.
Måske sagde du cocio også. Men jeg kan ikke huske det.
Du er sød blød og smager af græs
Du ligner ikke alle de andre
Du krammer og tager mine patter
Du griner og kalder mig Bloat
Jeg savner dig.
Du har langt hår og sagde "Chloroform" fordi det startede med C og jeg startede også med C
Du sagde Haiku digte og jeg sagde 5-7-5
En kommentar om haiku-digte blev vores connection til et venskab. Senere blev det alt andet
Nu kender vi hinanden.
Du var en frø før.
Du sagde B og jeg sagde XD
Du blev min og Chris kom med. Chris og dig er pølsehapser
Jeg blev med og nu ser vi ikke hinanden
Vi ser ikke hinanden. Vi skriver ikke så meget. Du laver musik. Jeg bliver glad
Vi skal altid være mere sammen men det sker sjældent.

onsdag den 2. februar 2011

Bio 31/1 2011

Ingen egentlig sandhed!
Hypotesen er, at alle svaner er hvide
Røv eller/og nøgler!
Hvornår du vil eller vil ikke vides ikke
Forudsigelse!

Forud sagt kan sagtens -> støtter teori

Eksperimentet er, at være er du der?
Med på lammen, lommen, sammen

Tak, Farvel !

fredag den 19. november 2010

I år 2012

Livet er falskt og en løgn
Alt er bare et fotografi i sit bedste øjeblik.
Hold kæft hvor er alt meningsløst
Intet har betydning og intet vil betyde noget
Livet er gået i forfald og snart følger verden med
Verden rådner op med alle sine kryb kravlende rundt
Lugter af død og bræk
Snuser og taler om godt vejr
Men alt i alt er vi blot falske, løgnere, tyve, idioter, røvhuller, fjolser og padehatte.
Og alt i alt smiler vi stadig.
Jorden går under nu.
Nu i år 2013

lørdag den 30. oktober 2010

Her er Joan

Joan er en jeg går i skole med. En klassekammerat. Vi har gået i skole sammen i lang tid. Fra august 2009. Hun er midt i 20'erne og jeg er yngre end hende. Hun siger rigtig meget og hun forstår mig godt og dårligt. Hendes kæreste hedder Tobias og er rigtig flink og jeg kan godt lide ham. Han snakker pænt og bruger bløde ord. Joan og Tobias er et godt par. De er ældre end mig. Joan laver lektier. Nogle gange også sammen med mig. Så laver jeg også lektier. Men Joan kalder mig et barn og mener jeg er flyvsk og urolig. Og at jeg kom i den forkerte gruppe under psykologi-testen. Joan har sikkert ret. Joan siger jeg er ung og ikke ved hvor jeg selv er endnu. Jeg har ret. Måske. Når Joan så skal være i gruppe sammen med mig laver vi en masse. Men sjældent det vi skal lave i timen. Joan er min veninde. Vi blev venner imens vi gik sammen. Så snakkede vi. Joan virkede som om det gik hende på. Hun vidste ikke hvad vores forhold var, skulle blive eller om det eksisterede. Jeg sagde hun betød rigtig meget for mig og var min bedste veninde. Hun troede på det, så nu er vi ven og veninde. Når jeg snakker til Joan ved jeg nogle gange ikke hvad jeg egentlig selv mener og siger. Men jeg siger det alligevel også reagerer hun mærkeligt. Så griner jeg. Holder en pause og siger det igen efter nogle minutter. Hun gider ikke tale dybt og emotionelt hele tiden. Hun vil bare plabre. Engang blev hun rigtig ked af det og græd. Jeg kunne ikke hjælpe. Hun fortalte mig det efter en dag og så sagde jeg det var fordi hun var kvinde og sådan noget kunne ske en gang om måneden. Det var derfor.
Så jeg skrev det ind i min kalender så jeg kunne huske det. Så nu har hun og jeg kendt hinanden i over et år og vi kommer til at skulle kende hinanden i i hvert fald i et år og 7-8 måneder endnu. Når du så engang begynder at læse dette skal du nok huske at jeg stadig er den samme person. Du er utrolig på rigtig mange måder. Og jeg griner af dig og du griner af mig. Vi griner sammen. Eller så gør vi ikke. Jeg er stadig den samme Casper. Du blev frustreret og vi talte. Og dybt. Og jeg har på fornemmelsen det går bedre. Men kun fordi jeg kan, ikke fordi der ikke er noget tilbage. Du laver meget og skal snart have kat hvis navn skal være Bøsse. Det er et sødt navn til en kat. Du siger at jeg siger det forkert men jeg tror nu på den skal hedde Bøsse. Danny er også en vi kender. Han vil slå mig ihjel men jeg kan nu godt lide ham alligevel. Og du snakker med ham og jeg taler til ham. Og nogle gange taler han også til mig. Jeg kan lytte og forstå. Men jeg har "seriemorder-øjne". Jeg forstår både hvad han mener og slet ikke. Fordi jeg er meget "zalgo" men nu er der altså gået noget tid og det går fint nok alligevel. Nogle gange virker det kunstigt men vi holder det ud og vi snakker og taler om en masse ting. Selvom det kun er halvt rigtigt så elsker jeg dig faktisk. Også selvom jeg er et dumt svin.